Actionhelt taler ud om afdød ven
Vin Diesel fortæller, hvordan han bearbejdede Paul Walkers død ved at spille udødelig i sin kommende film.
Han er skaldet, solbrun og hårdtpumpet. Udadtil ligner "Fast and Furious"-skuespilleren Vin Diesel ikke en mand, der bærer følelserne udenpå tøjet, men det har alligevel tæret hårdt på ham at miste vennen og kollegaen fra de hæsblæsende bilfim, Paul Walker, der døde i et tragisk biluheld i 2013.
- Døden var et kæmpe tema for mig sidste år. Der var noget meget terapeutisk ved at spille denne rolle efter at have været gennem Pauls død, fortalte Diesel til nyhedsbureauet AP i forbindelse med sin rolle i filmen "The Last Witch Hunter".
Vin Diesel og Paul Walker havde et tæt bånd og Vin Diesel, der er gudfar til Walkers datter, valgte i marts at navngive sin datter Pauline for at ære mindet om sin ven.
I filmen "The Last Witch Hunter" spiller Diesel en heksejæger, der er forbandet med uddødelighed, og som derfor ikke kan blive forenet med sin kone og datter efter døden.
- 2014 var et hårdt år for mig på mange måder og det at spille en karakter, der forsøger at skjule sin sorg og sit tab, var meget passende på det tidspunkt, fordi sådan var mit liv i virkeligheden efter den syvende "Fast and Furious"-film, fortæller den sørgende stjerne.
Hvis man vil se Diesel som melankolsk heksejæger, må man dog vente lidt endnu. "The Last Witch Hunter" har først dansk premiere den 3. december.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet