Adele hylder søn og eksmand på stor aften ved Brit Awards
Adele modtager prisen for Bedste Album ved Brit Awards i London. Foto: Peter Cziborra/Reuters
Peter Cziborra/Reuters
Den britiske sangstjerne støvsugede tirsdag aften alle de store priser ved Storbritanniens største musikshow.
Superstjernen Adele blev den helt store vinder, da Storbritanniens største musikere tirsdag aften blev hyldet ved BRIT Awards i London.
Adele snuppede således både prisen for Bedste Album med "30" og Bedste Sang med "Easy On Me".
Som prikken over i'et modtog den 33-årige sangstjerne også prisen som Bedste Kunstner.
- Jeg vil gerne dedikere denne pris til min søn og til hans far Simon, sagde en tydeligt rørt Adele i sin takketale, da hun modtog prisen for Bedste Album.
- Det her album var vores fælles rejse - ikke bare min.
Adele er kendt for sine sange om hjertesorg og nostalgi. Hun har tidligere sagt, at hun lavede albummet "30" for at forklare sin skilsmisse fra Simon Konecki til sin unge søn.
- Jeg er meget stolt af, at jeg havde is i maven og udsendte et album, der handler om noget så personligt for mig, for der er ikke mange, der gør sådan noget længere, tilføjede Adele i sin tale.
"30" er Adeles fjerde album. Det blev sidste år det bedste sælgende i Storbritannien med over 600.000 eksemplarer, på trods af at det først blev udgivet i november.
Til prisen for Bedste Kunstner var Adele oppe imod store navne som Ed Sheeran, Dave, Little Simz og Sam Fender.
Kategorien har traditionelt været kønsopdelt, men var i år for første gang gjort kønsløs, så mænd og kvinder kunne nomineres sammen.
Arrangørerne af Brit Awards besluttede i november at skrotte alle kønsopdelte kategorier, så showet frem over bliver mere inkluderende.
Andre vindere ved tirsdagens prisuddeling inkluderede rockbandet Wolf Alice, der modtog prisen for Bedste Gruppe, mens rapperen Little Simz blev hyldet som Bedste Nye Kunstner.
Ed Sheeran modtog prisen for Bedste Sangskriver.
I de internationale kategorier blev sangeren Billie Eilish kåret som Bedste Internationale Kunstner, mens Olivia Rodrigo modtog prisen for Bedste Internationale Sang med nummeret "good 4 u".
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde