Advokater: Nye rapporter kan give boligkøbere problemer

Når der efter 1. oktober skal laves tilstandsrapporter i forbindelse med boligsalg, vil det ikke længere være med skadeskategorierne K0-K3, UN og IB.

De seks kategorier erstattes nemlig af fire nye, som i stedet for bogstaver illustreres af farverne grå, gul, rød og sort.

Farverne skal gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue boligens tilstand, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, som står bag det nye vurderingssystem.

Men der er en risiko for, at de nye rapporter stiller boligkøberne dårligere, når det kommer til at gøre brug af ejerskifteforsikringen, som typisk dækker skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten.

Sådan lyder advarslen fra flere advokater - herunder Nexus Advokater, som har lavet et omfattende notat omkring de potentielle risici ved det nye system for Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter.

Og formanden for Danske Boligadvokater, Niels Erlandsen, bakker op om kritikken.

- Der ændres ved skadesbegreberne, både juridisk og teknisk, mens ejerskifteforsikringens vilkår forbliver de samme. Det risikerer at stille forbrugerne rigtig dårligt i en forsikringssag, siger han.

Det er især en formulering i den nye røde kategori, der kan skabe problemer.

Her er der tale om kritiske skader, og definitionen er cirka den samme som i den gamle K3'er, dog med den tilføjelse, at den omtalte skade allerede kan have været skyld i følgeskader på andre bygningsdele.

- Og det er netop tidspunktet for, hvornår en følgeskade opstår, der kan give problemer hos forsikringen, forklarer Niels Erlandsen.

Opdager køberen en følgeskade efter overtagelse, frygter boligadvokaten altså, at vedkommende ikke vil være dækket af ejerskifteforsikringen, da der i tilstandsrapporten er taget højde for, at skaden kan være indtrådt inden overtagelsen.

Ejerskifteforsikringen, som blandt andet dækker skjulte skader, risikerer altså at blive udhulet, mener Niels Erlandsen og påpeger, at situationen også kan opstå ved den gule kategori.

- Og så vil vi se langt flere sager mellem køber og sælger, der ender i retten, forudser han.

Danske Boligadvokater har derfor gentagne gange opfordret til, at de mulige konsekvenser undersøges, før man implementerer det nye system - men uden held.

Hos Ankenævnet for Forsikring, som tager sig af sager, hvor forsikringsselskab og forbruger er uenige, er direktør Kim Sparlund ikke umiddelbart bekymret.

- Jeg forventer ikke, at det, at man går fra den ene skala til en anden, vil medføre en masse sager, siger han, men tilføjer:

- Vi må tage sagerne og træffe afgørelser, som de kommer, siger han.

Hos Forsikring & Pension, som er brancheforening for forsikringsselskaberne, tør man ikke spå om, hvorvidt de nye rapporter vil forbedre eller forringe boligkøbernes vilkår.

- Den nye ordning er ukendt og ikke gennemprøvet. Derfor skal ordningen først finde et naturligt leje, før vi ved, om forbrugerne bliver ringere eller bedre stillet end tidligere, siger ingeniør Tine Aabye.

Hun slår dog fast, at der kan opstå problemer, hvis man som boligkøber sammenligner de gamle og de nye rapporter.

- Det er vigtigt, at man ikke oversætter gamle K3 med en rød skade i det nye system. Definitionerne er simpelthen forskellige, siger hun.

Det samme siger Sikkerhedsstyrelsen, men samtidig afviser kontorchef Stine Pedersen, at forbrugerne risikerer at blive taberne med de nye tilstandsrapporter.

- Det, der er dækket i dag, er også dækket i de nye rapporter, siger hun med henvisning til de skjulte skader, som bekymrer advokaterne.

Hun mener, at mange af de konkrete sager, der er endt i Ankenævnet for Forsikring, og som er nævnt i Nexus Advokaternes bekymrede notat, skyldes, at skaderne har været for dårligt beskrevet. Og det skulle det nye system gerne gøre op med.

- Men det er klart, at når der kommer et nyt system, så skal man vænne sig til at bruge det. Og det er blandt andet vores opgave at klæde de bygningssagkyndige godt på, siger hun.

/ritzau fokus/