Advokatfirma afslører Clooneys bryllupsplaner
Foto: Polfoto/Evan Agostini/AP
Polfoto/Evan Agostini/AP
De har endnu ikke selv fortalt offentligheden om den lykkelige begivenhed, men nu tyder alt på, at den er god nok: George Clooney kan snart kalde sig en gift mand.
Mens han og hans kæreste, advokaten Amal Alamuddin, selv går ganske stille med dørene, har luften svirret af rygter om, at de to skulle være på vej til at lade sig vie. For nylig er Amal Alamuddin blevet set med en stor diamantring på fingeren, og skal man tro det advokatfirma, hvor hun arbejder, så varer det ganske rigtigt ikke længe, før hun kan kalde sig fru Clooney.
I en pressemeddelelse lykønsker firmaet nemlig parret med forlovelsen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Advokaterne og personalet hos Doughty Street Chambers vil gerne sende deres bedste ønsker og sige tillykke til frøken Amal Alamuddin og hr. George Clooney med deres forlovelse, står der i e-mailen, der altså bekræfter de rygter, der har svirret.
George Clooney har ellers nægtet, at han nogensinde ville lade sig gifte igen. Han blev i 1993 skilt fra Talia Balsam, men nu er han altså klar til at lade sig binde igen.
George Clooney er 52 år, mens Alamuddin er 36.
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet