Afdød sangerinde lever videre som statue
Sådan ser Amy Winehouse ud som statue. Statuen står i Camden i det nordlige London. Foto: Polfoto/Tim Ireland
Polfoto/Tim Ireland
Godt tre år efter sin død er Amy Winehouse nu blevet gjort udødelig. Der er nemlig lavet en statue af hende i det nordlige London.
Efter flere års misbrug af stoffer og alkohol døde sangerinden Amy Winehouse i 2011 i Camden i det nordlige London.
Nu - tre år efter det tragiske dødsfald - er der opført en statue af den karismatiske musiker i netop Camden. Skulptøren bag kunstværket, Scott Eaton, forklarer til BBC News, at statuen forsøger at udtrykke hendes personlige styrke, attitude og usikkerhed.
- Hånden på hoften, hovedets drejning, måden hun tager fat i sin nederdel og foden, der drejer sig lidt. Det er alle små elementer, som medvirker til at give værket personlighed, siger Eaton.
Den afdøde sangerindes far Mitch Winehouse var til stede, da statuen blev indviet, og han mener, at Eaton har gjort et fantastisk stykke arbejde for at indfange datterens personlighed.
- Det er, som om tiden er stoppet i et smukt øjeblik, når man kigger på statuen. Vi håber virkelig, at hendes fans er vilde med statuen, siger faren til BBC News
Amy Winehouse døde af alkoholforgiftning, og hun blev kun 27 år gammel. Derfor blev hun medlem af den noget morbide "Klub 27", der er forbeholdt personer, hvis liv slutter efter 27 års levetid.
Foruden Winehouse er blandt andre Jimi Hendrix, Kurt Cobain og Jim Morrison også "medlemmer" af klubben.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned