Afgørelsens time: De skal kæmpe i X Factors liveshows
Fredag har de tre dommere på X Factor 2020 - Thomas Blachman, Oh Land og Ankerstjerne - udvalgt de deltagere fra hver deres kategori, som skal gå videre til X Factor liveshows. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
De tre dommere i "X Factor" har besluttet, hvilke artister de vil satse på til de kommende liveshow.
Der blev tørret mange tårer bort i fredagens "X Factor" på TV2, hvor de tre dommere - Thomas Blachman, Oh Land og Ankerstjerne - benhårdt skulle vælge mellem, hvilke deltagere de hver især vil have med til de kommende liveshows.
Feltet i hver af de tre kategorier skulle skæres ned fra fem til tre deltagere.
Blandt de unge solister valgte Blachman at satse på 20-årige Alma Agger, 16-årige Mathilde Caffey og 21-årige Emil Wismann.
Hos Oh Land - med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius - faldt valget på 34-årige Kaspar "Kali" Andersen, 23-årige Nicklas Acton Mietke og 24-årige Ilona Artene.
Særligt Oh Lands deltagere havde en meget følelsesladet bootcamp, hvor de alle måtte tørrer tårerne bort i løbet af programmet.
Oh Land kommenterede også på det undervejs:
- Det er sjovt, at når folk skal vise, hvem de er, så har alle et behov for at vise den følsomme side, selv om vi gør så meget ud af at være hårde og cool alle sammen, lød det.
Også hos Ankerstjernes deltagere sad følelserne uden på tøjet.
Han besluttede at sende duoen Smokey Eyes, som består af de to bedste venner Morten og Cecilie, videre i konkurrencen.
Derudover præsenterede han to nye grupper, som han selv har sammensat: pigegruppen Sway og drengegruppen Magnus og Aksel.
Sway består af flere velkendte ansigter, nemlig 16-årige Roya Attaei og 15-årige Tiffanny Kunstmann Andrews, som begge blev sendt hjem af Blachman under de unge solisters 5 Chair Challenge.
De to udgør Sway sammen med 17-årige Miriam Larsen, der deltog i 5 Chair Challenge som del af en anden gruppe, og 18-årige Camilla Okotie, som ikke blev udvalgt til 5 Chair Challenge.
Drengegruppen har Ankerstjerne sammensat af de 19-årige deltagere Magnus Lasse Petersen og Aksel Kempf.
De ni deltagere er videre til "X Factors" første liveshow, som bliver sendt 21. februar.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker