Afsløring: Marilyn Monroe fik ny hage
Hun var en af de største skønhedsikoner nogensinde, og hendes krop er blevet kåret til den mest ideelle kvindekrop. Men noget tyder på, at Marilyn Monroe havde været en tur under kniven og fået en skønhedsoperation.
Det skriver Female First.
Nogle af den ikoniske skuespillerindes lægejournaler er blevet sat til auktion, og deri kan man blandt andet finde røntgenbilleder, der viser, at Monroe havde fået implantater i hagen.
- Ingen troede, at Monroe havde fået skønhedsoperationer, men der har hele tiden været spekulationer, siger Martin Nolan, der er chef for auktionen.
Ifølge journalerne skulle implantatet være indsat i 1950, men med tiden skulle det være begyndt at gå i sig selv.
- Tilbage i 50'erne fik man normalt ikke plastikoperationer, så det har været meget nyt, siger Nolan.
Lægejournalerne kommer fra plastikkirurgen Michael Gurdin og løber fra 1950 til 1962. Det seneste notat er skrevet bare to måneder før Marilyn Monroes død 5. august 1962.
Der står skrevet, at Monroe var faldet mellem to og tre om morgenen den 7. juni 1962. Faldet skulle have skabt hævninger omkring næsen, og det er i den forbindelse, der er blevet taget røntgenfotograferer af skuespillerindens ansigt.
Det forventes, at lægejournalerne vil blive solgt for mellem 15.000-30.000 dollar.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker