Christina Chanée og Tomas N'evergreen vinder det internationale melodi grand prix i Oslo den 29. maj. I hvert fald hvis man skal tro brugerne på grand prix-portalen Sechuk.com.
Afstemningen er værd at bemærke, for sidste år ramte den plet og forudsagde, at Norge ville vinde.
Men afstemningsresultatet er tæt i år.
Chanée og N'evergreen får 2233 af de afgivne stemmer. På andenpladsen kommer Kroatien med 2100 stemmer. Nummer tre er Armenien med 2019 stemmer.
I alt er der afgivet 52.438 stemmer af folk fra 56 forskellige lande.
Desværre tyder afstemningen også på, at Danmark er kommet i den sværeste af de to semifinaler. De seks topscorere i afstemningen er nemlig alle fra Semifinale 2, som Danmark deltager i den 27. maj.
Det er kun 246 stemmer, der skiller de seks første. Så hvis virkeligheden afviger bare en smule fra afstemningen, så kan det ende med, at Chanée og N'evergreen slet ikke kommer i finalen.
Det er dog langt fra hver gang, man kan regne med afstemningen på Sechuk.com. I 2008 var det Rusland, der løb med grand prix-sejren, skønt sangen kun havde opnået en 10.-plads i afstemningen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker