Det var en opvækst med en voldelig far, der fik popsilden Christina Aguilera til at vælge en karriere i showbiz. Musikken var Christinas måde at håndtere rædslerne i barndomshjemmet på, fortæller sangerinden i et interview på tv-kanalen E!
- Jeg følte mig ikke sikker under min opvækst. Magtesløshed er den værste følelse i verden. Jeg valgte sangen som udvej. Min kærlighed til musik stammer smerten derhjemme, siger Aguilera.
I interviewet fortæller Christinas mor, Shelly, hvordan hun fandt den fireårige Christina med et blodigt ansigt. Ifølge Shelly havde Christina fortalt, at det var farens værk, fordi hun var for støjende, da faren ville tage en lur.
Christina Aguilera fortæller, at faren, Fausto, har bedt om tilgivelse, men det har han ikke fået.
- Jeg lukkede ham kortvarigt tilbage ind i mit liv. Men jeg indså hurtigt, at jeg ikke har brug for ham i mit liv.
Shelly forlod Fausto i 1989, da Christina Aguilera var otte år gammel, og flyttede sammen med døtrene Christina og Rachel ind hos bedstemoren. Siden blev Skelly og Fausto skilt. Fausto har tidligere erkendt, at han har været voldelig over for Shelly, men han afviser, at hans raseri er gået ud over børnene.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned