Aldrende soap-stjerne anholdt for gammel voldtægt
Man kan finde ham i Guinness Rekordbog som den skuespiller i verden, der har spillet med i en sæbeopera i længst tid. 81-årige William Roache har siden det første afsnit af den britiske tv-serie "Coronation Street" spillet rollen som Ken Barlow. Afsnittet blev sendt 9. december 1960, og serien kører stadig.
Nu har virkeligheden dog overhalet fiktionens verden. William Roache blev nemlig onsdag anholdt på baggrund af voldtægt af en 15-årig pige. En voldtægt, han tilsyneladende skulle have begået for 46 år siden, skriver BBC News.
Hverken skuespilleren eller hans repræsentanter har ønsket at udtale sig til BBC, der dog kan berette, at politiet har taget opstilling foran Roaches smedejernsport. Og netop en talsmand fra politiet har følgende budskab:
- Vi tager alle beskyldninger om seksuel misbrug ekstremt alvorligt, og vi vil gerne opfordre folk med enhver information om seksuel misbrug, eller ofre for det, til at træde frem og berette om deres bekymringer i vished om, at de vil blive efterforsket passende og med følsomhed, skriver BBC.
Anholdelsen kommer oven på en række uheldige udtalelser angående seksuelle overgreb, som Roache offentligt undskyldte for i marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker