Alec Baldwin ville bore kniv i journalist
Den amerikanske skuespiller Alec Baldwin har haft fantasier om at dræbe en journalist, der i 2007 offentliggjorde en telefonbesked, hvor film- og tv-stjernen fra serien "30 Rock" skældte sin nu 16-årige datter ud.
Baldwin kaldte sin datter for en "uforskammet, ubetænksom lille gris", efter flere dage, hvor han ikke var i stand til at komme i kontakt med hende.
Telefonbeskeden dukkede pludselig op på hjemmeside TMZ.com, og det medførte en masse negative historier om skuespilleren, der har drømt om at hævne sig på den journalist, som offentliggjorde lydklippet.
- Jeg ville stikke en kniv ind i ham, så indvoldene væltede ud ham og dræbe ham, og jeg ville kigge ham i øjnene, mens han udåndede, siger Alec Baldwin ifølge torontosun.com til magasinet Vanity Fair.
54-årige Baldwin gør sig ind imellem bemærket med kontroversielle kommentarer. I december påkaldte han sig også en del vrede, efter at han var blevet smidt af et fly, fordi han ikke ville slukke sin mobiltelefon.
Bagefter skrev han på sin blog, at luftfartsselskaber og lufthavne har benyttet sig af terrorangrebet mod World Trade Center i New York i 2001 som undskyldning for at gøre flyoplevelsen så besværlig som muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker