Ålen skal opereres: Mit gamle hjerte skal stoppes
Peter Aalbæk Jensen stoppede i 2016 som direktør for filmselskabet Zentropa. Han arbejder dog stadig som filmproducent. Foto: Polfoto/Olufson Jonas
Polfoto/Olufson Jonas
Den danske filmproducent Peter Aalbæk skal opereres i hjertet, efter han i sidste uge var indlagt.
Helbredet er tilsyneladende ikke, hvad det har været for den 60-årige forhenværende direktør for Zentropa, Peter Aalbæk Jensen.
Den kontroversielle filmproducent afslører nemlig over for Ekstra Bladet, at han i øjeblikket går og venter på, at han skal have foretaget en bypass-operation.
- Jeg sidder egentlig bare og venter på, at jeg skal ind og have en tur med en vinkelsliber i brystbenet og mit gamle hjerte skal stoppes, fortæller Peter Aalbæk Jensen, der går under kælenavnet "Ålen", til avisen.
I sidste uge kom det frem, at den provolystne filmproducent var blevet indlagt på Hvidovre Hospital med det, som lægerne frygter var to blodpropper.
Peter Aalbæk Jensen havde mærket en snurren i armen og en voldsom trykken for brystet, og efter en kikkertundersøgelse slog lægerne altså fast, at det kræver en bypass-operation, før den flamboyante provokatør igen er på toppen.
Det er dog tilsyneladende ikke noget, der går Peter Aalbæk Jensen særligt på. Han bliver nemlig vartet op af sine børn, fordi han skal holde sig i ro og sidde meget. Han passer dog stadig sit arbejde.
- Jeg kan passe mit arbejde på mail og telefon, så jeg er stadig pisse irriterende for mine medarbejde. Jeg sidder jo bare i en stol, så jeg kan ikke gøre andet end at bombardere dem med med mails, siger han til Ekstra Bladet.
Der er endnu ikke sat en dato på Peter Aalbæk Jensens hjerteoperation.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde