Alice Cooper, der er kendt for sine horroragtige sceneshow og sine sorte ringe rundt om øjnene, fortæller han i et interview, at han har holdt en pistol op mod Elvis' hoved.
Historien om den dag, hvor Alice Cooper mødte Elvis Presley på et hotelværelse i Las Vegas og næsten skød og dræbte ham, starter med, at rockeren mødte Liza Minnelli og pornoskuespillerinden Linda Lovelace foran døren til Elvis' værelse.
- Elvis tog mig med ud i køkkenet, åbnede en skuffe, trak en ladt pistol op og bad mig om at holde den mod hans hoved.
- Jeg genkendte den straks, en snub .32. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Alice Cooper til Daily Mirror.
Rockmusikeren ventede hvert øjeblik, at Elvis' vagter, der stod foran hoteldøren, ville komme løbende og slå ham ihjel, når de så ham holde våbnet.
- En lille stemme i mit venstre øre sagde: "kom nu, det her er historie, dræb ham, du vil blive kendt som fyren, der slog Elvis ihjel". I mit andet øre var der en stemme, der sagde: "du kan ikke dræbe ham, det er Elvis Presley - sår ham i stedet, så får du kun et par års straf".
- En brøkdel af et sekund senere lavede Elvis et flyvespark på pistolen, før han spændte ben for mig og holdt mig fast til gulvet med et greb om halsen og sagde: "sådan stopper man en mand med en pistol", fortæller Alice Cooper.
Rockmusikeren er tidligere blevet beskyldt for at have slået en kvinde ihjel på et fly.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub