Alle billetter er revet væk til NorthSide

Foto: LAURENT GILLIERON/AP

Det er fjerde gang, at den aarhusianske festival NorthSide løber af stabelen.

Offentliggjort Sidst opdateret

På dette års tre dage lange festival spiller navne som Arctic Monkeys, Band of Horses, The Knife, Nick Cave & the Bad Seeds og Portishead. Og det er tilsyneladende populære navne.

For nu melder arrangørerne ud, at der er fuldstændig udsolgt til NorthSide 2013 - også af endagsbilletter.

- Efterspørgslen efter billetter har overgået vores vildeste fantasier, og det er helt fantastisk nu at kunne melde udsolgt af alle billettyper to uger før festivalens start.

- Vi har året igennem kunnet mærke en meget stor interesse for NorthSide ikke bare i forhold til annonceringer af navne til plakaten, men også i forbindelse med events, workshops, koncerter og via de sociale medier.

- Et stadig stigende antal føler et tilhørsforhold til NorthSide og har et ønske om at påvirke festivalens udvikling, hvilket vi er meget stolte og beærede over. Så vi ser i den grad frem til at bruge tre dage sammen med dem i Ådalen, skriver repræsentanter fra festivalen i en pressemeddelelse.

NorthSide startede i 2010 som en endagsfestival med fem danske navne og med plads til 5000 personer, men har siden vokset sig væsentligt større.

I år har 25.000 personer sikret sig billetter til musikfestivalen, der afholdes i Ådalen, Aarhus, fra den 14. til 16. juni.

/ritzau/