Danske Alphabeat skal være opvarmningsband på popdivaen Lady Gagas europaturné . Og de glæder sig over chancen:
- Hun er en sand superstar og er lysår foran sine konkurrenter. Vi er ekstremt stolte og glade over at skulle på turné med hende, siger Alphahan Anders Bønlykke.
Vejen mod udlandet har før ligget åben for de seks silkeborgensere i Alphabeat, der er kendt for sine sprudlende popsange. Stjerner som Spice Girls og Katy Perry har forsøgt at lokke bandet med på turnéer, men Alphabeat skabte overskrifter ved at takke nej til de celebre indbydelser.
Bandet blev hjemme for at indspille albummet "The Spell", som udkom for et par uger siden. Med det vel overstået har alphaerne sagt ja til Lady Gagas invitation.
Lady Gagas europaturné The Monster Ball Tour rammer Europa til februar, og Alphabeats første job for divaen bliver i Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker