Natten til mandag dansk tid blev en ambulance sendt til skuespilleren David Hasselhoffs hus i Californien efter et alarmopkald.
- Vi sendte en ambulance, og en person blev bragt til det lokale sygehus, fortæller Brian Humphrey fra Los Angeles Brandvæsen til E! Online.
Han afviste at afsløre identiteten på den pågældende person, ligesom han heller ikke ville fortælle, hvad grunden til indlæggelsen var.
David Hasselhoff blev indlagt på sygehuset i 2007 for alkoholforgiftning. Baywatchstjernen har åbent fortalt om sin kamp mod de våde varer og sagde dengang om indlæggelsen.
- Uheldigvis fik jeg et kort tilbagefald. Men tilbagefald er en del af processen med at blive alkoholen kvit.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker