Komikeren og entertaineren Amin Jensen blev rystet, da han torsdag hørte, at en gruppe har erklæret ham død på Facebook.
- Det er virkelig groft. Derfor har jeg anmeldt det, ikke blot til Facebook, men også til politiet, siger Amin Jensen til Ritzau.
Han blev klar over, hvad der var sket, da han kom til Kalundborg, hvor han præsenterede sit show torsdag aften.
- Jeg fik flere mail og beskeder, som fortalte om det. En gruppe, der hedder RIP Amin Jensen, altså Rest in Peace, opfordrer folk til at hylde mindet om komikeren Amin Jensen, der døde i torsdags af et hjerteanfald, fortæller han.
Amin Jensen understreger, at han sagtens kan tage en grov spøg.
- Men det her er at gå over gevind. Jeg tænkte især på min kæreste, som lige har født og sidder derhjemme med to små børn, siger han.
Kl. 19.30 havde gruppen på Facebook beskedne 32 medlemmer. Flere tog afstand fra indholdet og kritiserede dem, der stod bag. Det fremgår ikke, hvem der står bag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde