Det var uberettiget, da Se og Hør i januar sidste år skrev, at Amin Jensen er "besat af mad", og at han var "gået ned med fedmeflaget" samt en række andre udsagn.
Det koster nu ugebladet 50.000 kroner, fastslår Østre Landsret tirsdag.
Dermed ligger landsretten på linje med Retten på Frederiksberg, der sidste efterår dømte Se og Hør til at betale godtgørelse til komikeren.
Stridens kerne var en historie bragt i bladet i januar 2009 omkring Amin Jensens ophold på slankehøjskolen i Ubberup. I bladet blev det antydet, at Amin Jensen var i psykisk ubalance på grund af sin overvægt.
Det har Amin Jensen afvist. Han har også hævdet, at påstandene i bladet har betydet, at han har mistet job. Ingen vil hyre en psykisk ustabil mand til et arrangement, lyder argumentationen fra Amin Jensen.
Se og Hør gjorde i første omgang, hvad bladet kunne for at undgå en retssag. Ved et hemmeligt møde med chefredaktør Kim Henningsen blev Amin Jensen tilbudt 100.000 kroner som et plaster på såret, hvis han droppede at lægge sag an.
Den ville Amin Jensen dog ikke gå med på. Amin Jensen havde ved retssagen forlangt 250.000 kroner i erstatning, men må altså nu nøjes med et beløb, der er halvt så stort, som det han kunne have fået ved en studehandel med Kim Henningsen.
Selve historien om Amin Jensen blev i øvrigt bragt, inden Kim Henningsen tiltrådte som chefredaktør på bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker