Når Team Rynkeby til sommer sætter kursen mod Paris fra København på cykler, bliver det blandt andet med komikeren Amin Jensen på én af de tohjulede.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at samle penge ind til et godt formål, men det bliver også en krævende tur, indrømmer Amin Jensen.
Komikeren har længe kæmpet med overflødige kilo, men har lagt sin livsstil om, hvilket allerede har ført til, at flere af kiloene er forsvundet. Men han vil gerne vinke farvel til flere, inden han sætter sig i sadlen på den 1200 kilometer lange tur til den franske hovedstad. Turen varer syv dage, og den er hård selv for garvede cykelryttere.
- Jeg håber på at komme i god form og smide en 10-15 kilo inden afgang, så jeg får overskud til at snakke og hygge mig med de andre ryttere undervejs, siger Amin Jensen.
Det er 10. gang, Team Rynkeby cykler til Paris for at samle penge ind til kræftramte børn. Af andre kendisser, der har meldt sig klar til turen, er blandt andet skuespilleren Pelle Hvenegaard og musikeren Søren Sko.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker