Da sangerinden Amy Winehouse for sidste gang trak vejret, lå hun alene i sin seng i sit hus i Camden i London.
Kun en sikkerhedsvagt, der var ansat til at se efter hende nu og da, var i huset, og det var også ham, der opdagede, at der var noget rivende galt lørdag eftermiddag.
Det fortæller sangerindens ven og talsmand Chris Goodman til den britiske avis The Sun.
- Amy var alene bortset fra en sikkerhedsvagt, som vi havde ansat til at se efter hende de senere år. Hun var i sit soveværelse efter at have fortalt ham, at hun gerne ville sove, og da han ville vække hende, opdagede han, at hun ikke trak vejret, siger han og fortsætter:
- Han ringede efter en ambulance med det samme. Han var meget chokeret. Lige nu ved ingen, hvad hun døde af. Hun døde alene i sin seng, fortæller Goodman.
Ifølge avisen havde Winehouse været død flere timer, før hendes livløse krop blev fundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde