Nu fortæller faderen, Mitch Winehouse, i et interview til avisen The Sun, at fonden vil give et stipendium til et af de unge talenter, der har brug for undervisning, men ikke selv har råd.
- Stipendiet er sådan en fantastisk ting efter alle op- og nedture. Intet kan gøre tabet mindre, men det er skønt for os, at kunne gøre dette for andre.
- Vi er meget stolte over det. Det holder Amys navn i live på den bedst mulige måde, siger han.
Undervisningen skal foregå på den skole, hvor Amy selv blev optaget som 13-årig, nemlig Sylvia Young Theatre School i London. Skolen er en privatskole, der tilbyder undervisning i drama, sang og dans.
- Amy var elev på skolen, og det var her, hendes talent blev opdaget og udviklet. Vi vil give et barn, hvis familie ikke selv kan betale for undervisning, muligheden for at udleve sit talent, fortæller Mitch Winehouse.
Skolens grundlægger, Sylvia Young, støtter op om fonden, og kan ikke selv komme i tanke om en bedre måde at ære Amy Winehouse på.
- Vi elskede hende. Der findes kun en Amy, hun vil aldrig kunne erstattes. Men det ville være fantastisk at finde en ny sanger, danser eller skuespiller med et helt unikt talent, siger hun til avisen.
Sylvia Young Theatre School er en af Londons mest anerkendte talentfabrikker, hvor flere kendte skuespillere, dansere og sangere har modtaget undervisning i årenes løb.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde