Amy Winehouses bror: Bulimi dræbte hende
Foto: Nabor Goulart/AP
AP/Polfoto
Det var spiseforstyrrelsen bulimi, der i virkeligheden tog livet af sangerinden Amy Winehouse.
Sådan lyder det fra den afdøde "Rehab"-sangerindes bror, Alex.
Amy Winehouse døde i 2011 af alkoholforgiftning, men Alex er helt overbevist om, at hans søsters mangeårige kamp med bulimien - hvilket normalt indebærer hyppige opkast - i meget høj grad bidrog til det tragiske dødsfald.
- Hun led meget alvorligt af bulimi. Det vidste man ved bare at se på hende, siger Alex i et interview med The Observer Magazine.
- På den måde hun opførte sig, ville hun have været død til sidst, men det der i virkeligheden dræbte hende var bulimien. Det er helt forfærdeligt. Jeg tror, at det gjorde hende mere svag og mere modtagelig.
- Havde hun ikke haft en spiseforstyrrelse, ville hun have været fysisk stærkere, siger han videre.
Ifølge broren til sangerinden, der blot blev 27 år gammel, udviklede Amy Winehouse spiseforstyrrelsen, da hun var 17 år, hvor hun begyndte at hænge ud med en gruppe piger, der havde dårlig indvirkning på hende.
- De gjorde det alle sammen. De puttede masser af saucer på deres mad, spiste det og kastede det op, siger Alex.
- De andre stoppede på et tidspunkt, men det gjorde Amy aldrig. Vi vidste alle, at hun gjorde det, men det er næsten umuligt at tackle, især hvis du ikke taler om det. Det er et utrolig mørk emne, tilføjer han.
Amy Winehouse levede et turbulent liv, hvor hun ikke lagde skjul på sit store forbrug af stoffer og alkohol. Blandt andet er det hovedtemaet i hendes gennembrudshit "Rehab".
Hun nåede at udgive to albums, som gav hende international anerkendelse, og sikrede hende fem Grammyer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub