Anders Lund Madsen husker det tydeligt, og det var ikke for det gode. Minderne fra dengang i folkeskolen, hvor man spillede høvdingebold er ikke behagelige.
- Jeg har fået mange bolde i hovedet, og jeg kan stadig få mareridt om at blive ramt lige i fjæset, siger Anders Lund Madsen til B.T.
Sammen med DR's sportskommentator Andreas Kraul kommenterer Anders Lund Madsen kampene i DR's tv-konkurrence "Høvdingebold". Men personligt har Anders Lund Madsen ikke gode minder om høvdingebold.
- Jeg var altid den, der blev valgt sidst, og det syntes vores lærer også var enormt sjovt, siger 46-årige Anders Lund Madsen.
Journalisten, komikeren og talkshowværten lægger da heller ikke fingrene imellem, når han skal beskrive sin fysiske underlegenhed tilbage i 70'ernes folkeskole.
- Jeg var en lille splejs med exceptionelt tynde arme og ben, så der var ikke noget fedt at tage af for slagene. Det gjorde herre-nas, og man havde kæmperøde mærker på lårene i flere dage, siger talkshowværten.
Han understreger, at han ikke blev mobbet i skolen. I 1970'erne fik man bare tørre tæv og buksevand, fortæller Anders Lund Madsen til B.T.
- Min funktion på høvdingeboldholdet var at blive slået meget, meget hårdt, og var der steder, de ikke havde ramt, så ordnede man det i badet bagefter ved at slå med sammenrullede håndklæder, siger han videre.
I dag holder værten fra "Det Nye Talkshow" sig langt væk fra al slags sport.
- Jeg er teoretisk sportsmand og lystfisker. Jeg kan godt lide idéen om at fiske, kigge i kataloger og finde steder, hvor det kunne være godt at fiske. Men det er så tæt på fiskeri, som jeg har lyst til at komme, siger Anders Lund Madsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker