Angelina Jolie får dansk-inspireret æres-Oscar
Foto: Koji Sasahara/AP
AP/Polfoto
Skuespillerinden Angelina Jolie er kendt for meget andet end sit arbejde på det store lærred og sin medvirken i film som "Mr. & Mrs. Smith" og "Beyond Borders".
Hun er mor til flere adopterede børn, som hun har givet et mere privilegeret liv, end de fleste er forundt. Hun har fået fjernet begge bryster på grund af kræftrisiko og talt åbent om det for at støtte andre i den svære beslutning.
Og så har hun i årevis kæmpet for at sætte fokus på kvinders rettigheder og humanitært arbejde i krigshærgede lande, ligesom at hun heller ikke har været bleg for selv at rejse til de plagede lande for at sætte fokus på de forhold, befolkningerne lever under.
Det skal hun nu have en ærespris for. Og den pris, som Angelina Jolie vil få overrakt er den såkaldte "Jean Hersholts humanitære pris", der er opkaldt efter den dansk-amerikanske stumfilmsskuespiller Jean Hersholt.
Det skriver Female First.
Det er The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der hvert år står bag Oscar-uddelingen i februar, der uddeler prisen.
Prisen gives til én i filmbranchen, hvis humanitære arbejde har givet industrien et godt ry.
Statuetten uddeles i november.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned