Det skal koste den kendte jetset-kvinde op til et års fængsel, at hun i sommer modtog 170 gram kokain, som hun ville sælge videre.
Det kræver anklager Thomas Brædder, hvis jetset-kvinden findes skyldig af Københavns Byret.
Kvinden nægter sig skyldig og hævder, at den ene af hendes påståede pushere, JL, blot har fungeret som en slags sjælesørger for hende, fordi hendes mand ikke gav hende tilstrækkelig opmærksomhed.
Men det har ingen hold i virkeligheden, mener anklageren. Han henviser til, at jetset-kvinden for eksempel ikke anede, at JL tidligere har siddet fængslet i to år og otte måneder, selvom JL angiveligt skulle være en af jetset-kvindens allernærmeste fortrolige.
- Det er i sig selv utroværdigt, og det er en indikation på, hvad der er foregået her i retten: Benægt alt, hvad der har med narko at gøre, sagde anklageren under sin endelige procedure.
Inden da forklarede jetset-kvinden, hvordan hendes liv er endt som et helvede på grund af den megen opmærksomhed, som kokainsagen har givet hende.
- Pressen har været hårde ved mig, men det er måske lidt min egen skyld, fordi jeg har nogle lidt besynderlige venner, og det skal man åbenbart passe på med, sagde jetset-kvinden.
Hun forklarede desuden, at hun - i modsætning til, hvad der ellers har stået i flere medier - selv har trukket sig fra de bestyrelsesposter, som hun tidligere har haft. Hun mener ikke, at hun er "fit and proper", når hun står tiltalt i en straffesag.
- Det er også en fuldstændig uoverskuelig udfordring, hvordan jeg nu skal forsørge mine børn, sagde hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde