Anklager mod skuespiller om opdigtet overfald blusser op på ny
Skuespiller Jussie Smollett blev i marts frifundet for at lyve om overfald. Nu er anklagerne blusset op igen. (Arkivfoto) Foto: Kamil Krzaczynski/Reuters
Kamil Krzaczynski/Reuters
Amerikanske Jussie Smollett er mistænkt for at iscenesætte et racistisk og homofobisk overfald mod sig selv.
Et nævningeting i Chicago har tirsdag genoplivet straffesagen mod den amerikanske skuespiller Jussie Smollett.
Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times.
Smollett er anklaget for at iscenesætte en hadforbrydelse mod sig selv. Samme anklage mod Smollett blev ellers droppet for 11 måneder siden.
De nye anklager er blevet annonceret af særlig anklager Dan K. Webb, som henviser til, at sagen ikke blev behandlet ordentligt første gang.
Smollett, der er sort og homoseksuel, blev for knap et år siden mistænkt for at lyve om et racistisk og homofobisk overfald på sig selv for at fremme sin karriere.
Han skulle være blevet kaldt racistiske og homofobisk skældsord og fået hældt blegemiddel ud over sig.
Gerningsmændene - et brødrepar - skal have råbt "det her er Maga-land" - en henvisning til den amerikanske præsident Donald Trumps slogan "Make America Great Again".
Smollett skulle have betalt brødreparret 3500 dollar for at udføre overfaldet.
Politiet nåede frem til den konklusion gennem overvågningsoptagelser, afhøring af brødrene og en gennemgang af en sms-korrespondance mellem Smollett og brødrene.
Ifølge anklagen udførte Smollett sit mistænkte stunt, fordi han var utilfreds med sin løn i tv-serien "Empire".
I forbindelse med at anklagerne har fået nyt liv, er skuespilleren ikke blevet anholdt. Han skal i retten den 24. februar.
Advokater for Smollett har ikke haft nogen kommentarer til de nye anklagepunkter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde