Anmeldere kalder på Oscar til Joaquin Phoenix for Joker-rolle
Fimen "Joker" med den amerikanske skuespiller Joaquin Phoenix (midt.), skuespiller Zazie Beetz (tv.) og Todd Phillips (th.) som instruktør, havde premiere ved filmfestivalen i Venedig 31. august. (Arkivfoto.) Foto: Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Instruktør Todd Philips' filmatisering af Batman-skurken Jokeren får ros fra udenlandske og danske anmeldere.
Udenlandske anmeldere falder i svime over den kommende skurkefilm "Joker" og særligt hovedrollen Joaquin Phoenix' skuespillerpræstation.
Filmselskabet Warners Bros. seneste version af tegneseriekarakteren Jokeren, der er kendt som skurk i Batman-universet, blev lørdag vist på filmfestivalen i Venedig.
Flere udenlandske og danske anmeldere mener efterfølgende, at Phoenix er favorit til at vinde en Oscar for årets bedste skuespillerpræstation.
- Hans mangel på fedt brænder hans ansigt ned til dets udtryksfulde essens: Sorte øjenbryn, gustne kinder, der er sunket ind i pessimisme, og en fedtet moppe af hår.
- Phoenix spiller en nørd med et sindsforvirret sind, men han er så kontrolleret, at han bliver hypnotiserende, skriver anmelderen for det amerikanske medie The Variety.
Det amerikanske filmmagasin Empire er ligeså begejstret over, hvordan filmens instruktør Todd Phillips formår at skabe en skurk.
- Det er et sørgeligt, kaotisk og langsomt brændende studie af en person, der ikke er synlig, og som ikke engang eksisterer for verden omkring dem, skriver Empire.
Filmmagasinet Indiewire skriver sågar, at Todd Phillips' "Joker", utvivlsomt er den mest dristige genopfindelse af superheltegenren, siden instruktør Christopher Nolans "The Dark Knight" fra 2008 med afdøde Heath Ledger som Jokeren.
Den danske anmelder for Politiken Kim Skotte skrev i weekenden, at han var "nærmest paf" over Joaquin Phoenix' skuespillerpræstation.
- I rollen som 'Joker' slår han til med teknisk brillans og en galskabens gennemslagskraft, som prompte reducerer samtlige andre potentielle oscarkandidater til outsider, skriver Kim Skotte.
Ikke alle er lige begejstrede for Joaquin Phoenix' præstation.
Hos magasinet Time Magazine mener anmelderen dog, at Phoenix overspiller.
- Joaquin Phoenix spiller så hårdt, at man kan føle desperationen pumpe i hans blodårer.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker