Anmeldere: La La Land vækker musical-genren fra de døde
Ryan Gosling and Emma Stone spiller hovedrollerne i La La Land. Foto: Polfoto/Joel Ryan
Polfoto/Joel Ryan
Aviserne Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken flyder over med roser til Oscar-favoritten La La Land.
Hvis man er til musicals, skal man tage i biografen og se filmen "La La Land", koste hvad det vil. Sådan lyder konklusionen i kor fra flere af avisernes anmeldere.
Filmen får seks hjerter i Politiken, hvor anmelder Kim Skotte skriver:
- "La La Land" er en film, som det er virkelig svært ikke at elske af hele sit filmhjerte. Så hvorfor lade være? Medmindre selvfølgelig man er musicalallergiker, og dem er der jo altså nogle stykker af!
Også i Jyllands-Posten er der ros at hente. Her giver anmelder Nanna Frank Rasmussen filmen fem stjerner.
- Danser man ikke tindrende glad ud af biografen efter at have set Damien Chazelles hyldest til kærligheden og filmmediet, så skal man fluks søge hjertelægehjælp, skriver hun.
Et gennemgående tema i anmeldelserne er filmens genrejsning af musical som genre.
I Berlingske vækkes genren fra de døde i både Louise Kidde Sauntveds anmeldelse og i en tilhørende artikel med titlen "Musicalen er tilbage".
- Musicalgenren er intet mindre end genfødt med Damien Chazelles på én gang moderne og klassiske musical "La La Land", skriver anmelderen, der giver filmen fem stjerner.
Filmen har Ryan Gosling og Emma Stone i hovedrollerne og er nomineret til 14 Oscar-priser. En af dem er prisen for bedste film. Og skal man tro bookmakerne, har filmen gode chancer for at løbe med prisen.
Lige sådan er instruktøren Damien Chazelle og Emma Stone favoritter til at vinde prisen for henholdsvis årets instruktør og årets kvindelige hovedrolle.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker