Anne Linnet hædres med ærespris
Anne Linnet står bag numre som "Tusind stykker" og "Forårsdag". Foto: Scanpix/Torben Christensen
Scanpix/Torben Christensen
Sangerinden Anne Linnet er modtageren af Musikforlæggernes Ærespris 2018.
Det bliver Anne Linnet, som tirsdag får overrakt Musikforlæggernes Ærespris 2018, når hun træder op på scenen ved Carl Prisen 2018.
Det skriver Musikforlæggerne, som allerede nu har valgt at annoncere vinderen af æresprisen, i en pressemeddelelse.
- Med prisen følger en check på 30.000 kroner, som sædvanen tro, skal gives videre til et talent, som æresprismodtageren selv finder værdigt. Hvem dette er, afslører Anne Linnet først på tirsdag den 24. april til prisfesten, lyder det i pressemeddelelsen.
Det er sjette gang, at Musikforlæggerne uddeler Carl-priser til danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere.
I alt vil der blive uddelt 14 priser, og særligt fokus er der på netop æresprisen.
- Æresprisen gives til en person, der har betydet noget særligt for dansk musikliv, og som har haft særligt fokus på arbejdet med danske komponister og tekstforfattere, eller som selv er en enestående skabende kunstner, lyder det desuden i pressemeddelelsen.
Carl Prisen 2018 afholdes tirsdag den 24. april i H.C. Andersen Slottet i Tivoli i København.
Ud over æresprisen overrækkes også priser som talentprisen, årets klassiske komponist og årets tekstforfatter.
Carl Prisen er opkaldt efter komponisten Carl Nielsen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker