For første gang nogensinde skal sangerinden og komponisten Anne Linnet arbejde sammen med sin 21-årige søn Alexander. Sammen skal de komponere musikken til et teaterstykke på Mungo Park i Allerød i Nordsjælland.
- Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal arbejde sammen på det stykke til Mungo Park, siger Anne Linnet til Ritzau.
Hun har tidligere arbejdet sammen med sin ældste søn, Marcus. Derfor har hun en vis idé om, hvordan det er at arbejde sammen med sin søn.
- Man lægger den der mor/søn-rolle fra sig. Og det vidunderlige ved at arbejde sammen er så, at man kender hinandens arbejdsdisciplin, og man har respekt for hinandens tankegang og indgang til musik og tekstunivers, siger den 56-årige sangskriver.
Også sønnen Alexander glæder sig til at arbejde sammen med sin mor. Han forventer nu ikke, at det kommer til at betyde det store for deres forhold.
- Vi har jo altid fulgt hinanden. Og hun har altid ladet mig passe min musik selv, så jeg selv kunne finde ud af, om det var det, jeg ville. Men det bliver nok meget godt, at kunne fordybe sig i noget sammen.
Ifølge Anne Linnet er det en fordel for samarbejdet, at man kender hinanden så godt, som hun og Alexander gør. Man slipper nemlig for at skulle bruge en masse tid på at føle hinanden an.
- Man starter jo op med, at man kender hinanden utrolig godt. Det vil sige, at man kan gå lige til biddet med selve arbejdet, siger Anne Linnet, der i øjeblikket er på landevejen i en turbus.
Tirsdag den 23. marts offentliggør Mungo Park, hvad det er for et teaterstykke, som mor Linnet og søn skal komponere musik til. Det sker på Rådhuspladsen i København, hvor teatret uddeler gratis pølser.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet