I de sidste to X Factor-liveshows har Annelouise sunget for sin overlevelse i farezonen. Det kunne gøre hende særligt udsat i semifinalen, men alle tre dommere mener, at sangerinden kan få en joker-rolle fredag aften.
- Alle kan godt lide en comeback-kid, som kæmper med næb og klør. Så jeg vil bare sige til Annelouise 'på med handsken', lyder det fra rocksangerinden Pernille Rosendahl.
Annelouises egen mentor, Thomas Blachman, er også overbevist om, at hun vil synge sig ind i seernes hjerter i semifinalen.
- Annelouise har haft svært ved at komme igen efter Kashmirs 'Splittet til atomer'. Men nu vender skuden. Hun kommer til at levere rigtig gode præstationer, det kan jeg mærke. Der er mange, der vil stemme på hende, spår han.
Også Cutfather mener, at Annelouise sagtens kan gå hen og overraske.
- Jeg er godt klar over, hun står mest for skud. Men hun har trods alt leveret en performance, der er en finale værdig med Kashmir-sangen. Hvis hun laver noget på højde med det, kan det være, vi ender helt på røven, siger han.
Derfor arbejder Cutfather på højtryk med sine to unge deltagere, Babou og Sarah, for at sikre dem begge en finaleplads.
- Denne gang skruer vi op for showet. Der skal mere gang i den, og de skal ud over scenekanten, afslører han.
Annelouise får chancen for comeback i X Factor-semifinalen, der sendes fredag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker