Danmarks kendispar nummer et, modellen Anni Fønsby og it-finansmanden Erik Damgaard, venter barn. Det afslørede de to, da de fredag aften var gæster i Casper Christensens nye talkshow Aloha på TV2.
Parret fortalte, at de samme dag havde været til en skanning, der afslørede, at Anni er gravid og skal føde til næste sommer. En oplysning, der fik Casper Christensen til at byde på champagne, konfetti og masser af knus til parret.
Erik Damgaard og Anni Fønsby har det seneste år været meget i medierne blandt andet i forbindelse med en rufferisigtelse mod dem begge. I forbindelse med sagen sad Anni Fønsby varetægtsfængslet i arresten i Odense i foråret, og samtidig meddelte Erik Damgaard i maj hende via sin advokat, at han ville skilles - parret var blevet gift få måneder inden i februar i år.
I juni blev Anni dog løsladt, og de to fandt kort efter sammen igen.
Anni Fønsby har i forvejen en datter fra et tidligere forhold, mens Erik Damgaard har to børn fra sit tidligere ægteskab.
Erik Damgaard brugte også showet til at fortælle, at han nu er vendt tilbage til arbejdet, som programmør, der i sin tid gjorde ham milliardær, da han solgte firmaet Navision til Microsoft. Denne gang vil Erik Damgaard forsøge at lave penge inden for programmering til pokerspil på nettet.
Både Erik Damgaard og Anni Fønsby er fortsat sigtede i rufferisagen, der endnu ikke er berammet ved Retten i Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker