Det har været hendes drøm i mange år, og nu er det endelig lykkedes for Annie Lennox at finde et pladeselskab, der vil udgive en plade, hvor hun synger det, hun selv kalder for "mørke" julesange.
Den 55-årige sangerinde, der i 30 år har været under Sonys vinger, skifter derfor pladeselskab til Island Records, som også huser Amy Winehouse. Det skriver mirror.co.uk.
Annie Lennox' manager, Simon Fuller, er glad på stjernens vegne.
- Hun har solgt millioner af album. Men der er én ting, hun altid har ønsket sig at gøre, og nu får hun muligheden. Hun har altid ønsket sig at lave et album med julesange, og at se det blive til virkelighed er meget specielt.
Annie Lennox har solgt mere end 80 millioner album over hele verden både med gruppen Eurythmics og som soloartist.
Albummet "A Christmas Cornucopia" udkommer i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker