Annika Aakjær napper endnu en stor værtstjans
Annika Aakjær skal være med til at uddele de 14 statuetter, som er opkaldt efter skuespillerinderne Bodil Ipsen og Bodil Kjer. Foto: Rasmus Sigvaldi/Free
Rasmus Sigvaldi/Free
Satirikeren og sangskriveren skal stå i spidsen for uddelingen af Bodilprisen 2021.
Årets bedste præstationer på dansk film skal findes, hyldes og hædres af de Danske Filmkritikere til uddelingen af Bodilprisen.
I front for showet næste år står satirikeren og sangskriveren Annika Aakjær.
Det oplyser de Danske Filmkritikere i en pressemeddelelse.
I sidste måned var Annika Aakjær vært ved årets Danish Music Awards og ser nu frem mod endnu et stort værtsjob, når de 14 statuetter skal uddeles den 20. marts ved et coronavenligt gallashow i Folketeatret i København.
- Jeg er virkelig glad for at blive spurgt, om jeg vil være vært på Bodilprisen og har tænkt mig at gøre mig ekstra umage for, at det bliver et show, som er filmbranchens showfolk værdig.
- Jeg har tænkt mig at rulle med alt, hvad jeg har, og glæder mig enormt meget, siger Annika Aakjær i pressemeddelelsen.
Formanden for de Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, er begejstret over, at Annika Aakjær skal guide de nominerede gennem aftenen.
- Hun har et sindssygt skarpt satirisk blik for, hvad der rører sig i den kulturelle og politiske andedam, og hun er ikke bange for at sige - eller synge - tingene højt, siger Nanna Frank Rasmussen i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Derudover er hun også bare helt utrolig sjov. Sidste år var hun med som gæst på scenen - i år er hun vært for det hele, og det glæder vi os til at opleve, lyder det.
De nominerede til Bodilprisen 2021 offentliggøres 14. januar.
Der uddeles sædvanligvis priser til Bedste Danske Film, Bedste mandlige Hovedrolle, Bedste Kvindelige Hovedrolle, Bedste Mandlige Birolle og Bedste Kvindelige Birolle.
Der er også statuetter for Bedste Manuskript, Bedste Fotograf samt Bedste Dokumentarfilm, Bedste Amerikanske Film og Bedste Ikke-amerikanske Film.
Ud over disse priser uddeler de Danske Filmkritikere en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker