Anthony Kiedis græd over Biebers film
Sex, stoffer og rock'n'roll er normalt det, man forbinder forsangeren i Red Hot Chili Peppers, Anthony Kiedis, med. Men sangeren har i den grad også en blød side - og han kan sagtens fælde en tåre.
Det gjorde han for nylig i et fly mellem Hawaii og Los Angeles, fortæller han i et interview med Q Magazine.
Og det var intet ringere end Justin Biebers "Never Say Never"-film, der gav rockstjernen røde øjne.
- Jeg sad i et fly for nylig på vej fra Hawaii til Los Angeles, og producer Rick Rubin sad lige på den anden side af midtergangen, og vi så Justin Bieber-filmen "Never Say Never". Jeg græd to gange under den film, og jeg vil have, at hele verden skal vide det, siger Anthony Kiedis.
Det var især én scene, der gjorde, at Anthony Kiedis måtte give tårerne frit løb.
- Der var en lidt banal scene, hvor der blev uddelt koncertbilletter til nogle 16-årige piger. Men det gjorde ikke noget, at den var banal - det var børnenes reaktion. Da jeg så de der piger græde helt hysterisk, dér bukkede jeg under, fortæller han.
Men Anthony Kiedis var ikke den eneste, der var rørt over det canadiske teenageidols film.
- Jeg besluttede mig for at sige det til Rick efterfølgende, og han sagde: "Jeg tudede også, da jeg så den scene". Så sådan var det, fortæller han.
På sin Twitter-profil skriver Justin Bieber:
- Wow. RHCP's Anthony Kiedis og Rick Rubin elsker "Never Say Never". Tak - jeg er beæret.
/ritzau/
Red Hot Chili Pepper-stjernen indrømmer, at Biebers "Never Say Never" fik ham til at græde - to gange.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned