Det er noget af et lineup, DR disker op med, når den store X Factor-finale løber af stabelen i Parken den 25. marts. Et af de helt store trækplastre bliver Aqua, der netop har sendt singlen "How R U Doin" fra deres nye album på gaden.
Og forsanger Lene Nystrøm glæder sig til den store aften.
- Det er et af de største show i Danmark. Take That skal også optræde, så det bliver fantastisk sjovt, siger hun til den norske netavis vg.no.
Hvem af de tre finaledeltagere, der skal optræde med den verdenskendte dansk/norske gruppe vides ikke, men Lene Nystrøm kender udmærket de fire tilbageværende, Sarah, Babou, Patricia og Annelouise.
- Ungerne er meget optaget af, hvem der ryger ud, og hvem der går videre, så jeg har også fulgt med i tv, siger sangerinden, der har to børn på fire og seks med Aqua-kollega Søren Rasted.
Når den nye X Factor-vinder er fundet og showet veloverstået venter der 37-årige Lene Nystrøm og resten af Aqua en travl sommer, der allerede nu har 22 koncerter på programmet.
Men småbørnstilværelsen kommer ikke til at lide under det travle program, bedyrer Lene Nystrøm til vg.no.
- Vores børn er vant til det, og det fungerer rigtig fint. Jeg tror ikke, vi har mere travlt end de forældre, der arbejder ni til fem. Det er bare på en lidt anden måde, siger popveteranen, der til daglig har base i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde