Året hvor Danmark blev ramt af dancehall-feber
Foto: FRANDSEN FINN/POLFOTO
Finn Frandsen/POLFOTO
"For det min yndlingssodavand, og du ved det går langt ud over din forstand". Hittet "Faxe Kondi" er bare et af de dancehall-numre, der har været umuligt at komme udenom i 2012.
Det blev nemlig året, hvor dansk reggae og dancehall for alvor meldte sig på banen med navne som Klumben, Raske Penge, Djämes Braun, Wafande og Shaka Loveless og hits som "Tomgang", "Duft af Ba-Cone" og "Uartig".
- Der har været en bølge af udgivelser i de genrer i 2012, siger dancehall-rapperen Raske Penge, der i virkeligheden hedder Rasmus Poulsen.
- Og der er ingen tvivl om, at de har fået stor succes både i radioen og på internettet, siger rapperen.
Sangerinden Natasja var inden sin død i 2007 med til at sætte lyden af reggae og dancehall på plakaten i Danmark, men det er sjældent set, at så mange kunstnere indenfor genrene udkommer med deres musik samtidig, som det er sket i 2012.
- Det har været superfedt at se, hvordan folk har taget det til sig, siger Raske Penge.
- Det har jo været umoderne nogle år, hvor folk har grint af én og kaldt én alt muligt, fordi man lavede dancehall.
- Nu kan vi mærke, at vi rider på en bølge, hvor folk synes, at det er fedt igen, og det gør mig utrolig glad, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet