Gode gamle Arnold er ikke blevet en blegfesen svækling af at sidde på guvernørkontoret i Sacramento i Californien. Musklerne virker endnu. Det beviste Arnold Schwarzenegger, da han under en inspektion af katastrofeområderne efter de voldsomme skovbrande, der i øjeblikket hærger Californien.
Ved resterne af et udbrændt hus stødte "The Governator" på en håndvægt, der havde overlevet flammerne, og muskelbundet kunne ikke dy sig for at bevise, at han stadig er et rigtig mandfolk.
Vægten blev samlet op, og Arnold gav sig til at pumpe jern midt i det brandhærgede område.
Brandene i Californien har især hærget området omkring Los Angeles. Brandvæsnet har kæmpet for at få kontrol, men flammerne har forekommet at være nærmest ustoppelige. Nu meddeler myndighederne dog, at lavere temperaturer har gjort slukningsarbejdet lettere, og at brandfolkene er ved at få overtaget over flammerne. Og skulle de mangle en stærk mand til at slæbe vand og brandslanger, så kan de jo altid bare ringe efter gode gamle Arnold.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker