Arvingerne-skuespiller hædres med ærespris
Trine Dyrholm har medvirket i blandt andet "Arvingerne", "Kollektivet", "Hævnen" og "En kongelig affære". Foto: Scanpix/Tiziana Fabi
Scanpix/Tiziana Fabi
Dronning Margrethe var til stede, da skuespiller Trine Dyrholm blev hædret med prisen som Æreshåndværker 2018.
Trine Dyrholm har høstet et hav af filmpriser for sine præstationer på det store lærred, og tirsdag kunne den 46-årige skuespillerinde tilføje endnu en pris til samlingen.
Under overværelse af dronning Margrethe blev Trine Dyrholm nemlig hyldet tirsdag aften i København, hvor hun blev udnævnt som Æreshåndværker 2018.
Det skete under en ceremoni på Københavns Rådhus, hvor Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn fejrede hovedstadens dygtigste nyudlærte håndværkere.
I forbindelse med medaljefesten udnævnte foreningen traditionen tro også årets Æreshåndværker.
- Æreshåndværkeren er en person, som ikke er uddannet håndværker, der besidder de egenskaber, som også kendetegner en dygtig håndværker, og som har ydet en ganske særlig indsats til gavn for det danske samfund, forklarer Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn i en pressemeddelelse.
Tidligere er prisen blevet tildelt en række danske kulturpersonligheder, politikere og erhvervsspidser.
Senest modtog forfatter Jussi Adler-Olsen hæderen i 2017.
Også skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, skuespillerinde Ghita Nørby, kunstner Olafur Eliasson og kok Claus Meyer er blandt de tidligere modtagere af Æreshåndværker-prisen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde