Astrid Lindgrens liv bliver til film
Astrid Lindgren har med sine udødelige bøger om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Brødrene Løvehjerte skrevet sig ind i millioner af læseres hjerter over hele verden.
Paradoksalt nok er Astrid Lindgrens egen livshistorie forblevet næsten ukendt.
Det vil den danske filminstruktør Charlotte Fischer Christensen nu lave om på. Sammen med den svenske producer, Lars G. Lindström, vil de filmatisere forfatterens liv i filmen "Astrid".
Det afslørede de mandag ved en pressekonference på Den Skandinaviske Stand på filmfestivalen i Cannes, skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.
- Vores ambition er at skabe en varm og kærlig film, der fortæller den smukke historie om, hvordan Astrid Lindgren fra Vimmerby blev en af verdens mest læste børnebogsforfattere, sagde Charlotte Fischer Christensen til pressekonferencen.
- Vi er overbevist om, at visse begivenheder i Astrids liv - ikke mindst det faktum, at hun som ganske ung fik et barn i Danmark, som hun siden bortadopterede til en familie i København - blev afgørende for hendes forfatterskab.
Det er den historie vi vil fortælle, siger instruktøren.
Indspilningerne forventes at gå i gang i 2014. Det er planen, at "Astrid" får international biografpremiere i 2015.
Ud over Charlotte Fischer Christensen og Lars G. Lindströ kommer også den prisbelønnede manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson med på filmholdet.
Nordisk Film står bag projektet, der produceres af r svenske Lars Lindström, der tidligere har arbejdet som filmkonsulent på Det Svenske Filminstitut.
Astrid Lindgrens forfatterskabet begyndte for alvor med historien om den rødhårede Pippi Langstrømpe og varede helt frem til den sidste bog om Ronja Røverdatter, der udkom da Lindgren var 74 år gammel.
Astrid Lindgrens bøger er trykt i flere millioner eksemplarer og er oversat til over 60 sprog.
Astrid Lindgren døde 28. januar 2002 i sin lejlighed i Stockholm efter kort tids sygdom på grund af en virusinfektion. Hun blev 94 år gammel.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned