Aura elsker at fyre op under danskerne
Foto: GONZALES PHOTO CHRISTIAN HJORTH/POLFOTO
Polfoto
Der blev sunget godt med på hits som "In love with the world" og "Geronimo", da Aura torsdag aften spillede op på Skanderborg Festival.
- Det er helt overvældende at være tilbage, siger hun til Ritzau, mens kinderne stadig er røde efter koncerten.
Skanderborg har en særlig plads i sangfuglens hjerte, fordi Danmarks Smukkeste Festival var den første, der indbød hende til at optræde, da hun udgav sit første album i 2008.
- Jeg er så taknemmelig for den chance, og derfor har Skanderborg også en særlig plads i mit hjerte, siger Aura.
Torsdag aftens koncert på scenen Rytmehans var på mange måder som en drøm for den 27-årige sangerinde.
- Jeg var så fokuseret, at det hele gik i slowmotion og alt for hurtigt på samme tid, men det var skønt at være tilbage siger hun.
Men sang er ikke det eneste, Aura beskæftiger sig med.
Igennem det seneste år er både design og kunst strømmet fra sangerindens hænder, og hun vil ikke afvise, at der i fremtiden kan komme andre former for kreativitet fra hendes side.
- Når jeg har noget i mig, så skal det bare ud, og så tager jeg mig ikke af, hvad udtryk det har, siger hun.
Men hvad det bliver, og hvornår kan den unge sangerinde ikke sige noget om endnu.
- Jeg tænker ikke for meget på fremtiden, for selv hvis jeg gør, så ved jeg, at den ender med at overraske mig alligevel, siger hun.
Foreløbigt byder fremtiden på flere koncerter.
Fredag den 10. august spiller Aura til Fredagskoncert i Tivoli Friheden i Aarhus og fredag den 17. er hun at finde på plænen i Tivoli i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde