Det er ikke kun politikerne, der har et ansvar, når det kommer til verdens klimaproblemer. Det har filmmagere også, mener den amerikanske storfilmsinstruktør James Cameron.
Hans udtalelse kommer, efter at hans seneste storfilm "Avatar" vandt en pris ved dette års Environmental Media Awards for at sprede et grønt budskab.
- Vi har mulighed for at oplyse og uddanne befolkningen og ændre værdier, så det er vores ansvar at gå ud og fortælle de her historier, siger James Cameron ifølge britiske The Mirror ved prisuddelingen.
Han uddyber:
- Vi har brug for en global opvarmning af hjerter, og det er ærligt talt, hvad underholdningsbranchen kan gøre - vi kan langsomt skabe ændringer, uddyber instruktøren.
Den klimabevidste instruktør tilføjer, at han i sit hjem forsøger at leve så grønt som muligt ved at være forsynet gennem grøn energi fra solpaneler.
James Cameron vandt tre Oscar-priser for sin seneste film "Avatar".
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker