Der var rigelige mængder kræs for øjet på den røde løber ved People's Choice prisuddelingen onsdag aften i Los Angeles. Underholdningsbranchens bedste babes havde nemlig fundet de flotte og frække kjoler frem for at kunne posere behørigt for de fremmødte fotografer.
People's Choice priserne uddeles i ikke færre end 35 kategorier, der alle hører hjemme inden for populærkulturen. I modsætning til mange andre prisuddelinger er det almindelige mennesker, der vælger vinderne.
Det foregår via afstemninger på internettet, hvor de nominerede må forlade sig på populariteten blandt deres fans, hvis de skal gøre sig håb om at få fingre i en af de eftertragtede priser.
Måske var det netop for at øge populariteten, at flere af de fremmødte kvinder, havde iført sig kjoler, der fremhævede deres fysiologiske fordele.
I hvert fald havde både countryteenageren Taylor Swift og skuespillerinden Sandra Bullock gjort sit til at fremtræde lækre på den røde løber. Og begge løb af med en pris for henholdsvis bedste sangerinde og bedste skuespillerinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde