Bagedyst-vinder i sorg: Mister elsket kæledyr
Annemette Voss vandt anden sæson af den succesfulde bageprogram "Den Store Bagedyst" 1 2013. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Den tidligere vinder af "Den Store Bagedyst" Annemette Voss har måttet aflive sin elskede hund Pablo.
Det gør ondt at sige farvel til en ven, man har holdt af. Også selv om der er tale om et kæledyr.
Det ved alle, der har haft et dyr tæt på livet, og det har den tidligere vinder af bageprogrammet "Den Store Bagedyst" måtte sande, efter at hendes hund torsdag blev aflivet.
Det skriver bagebogsforfatteren selv på sin blog, annemettevoss.dk.
- Jeg har faktisk bare været rigtigt ked af det og mut siden i går (torsdag, red.), hvor mine forældre skrev på en sms, at nu var Pablo i "Hundehimlen", skriver Annemette Voss på bloggen.
Pablo boede i mange år hos hendes forældre, men faktisk var det bagedyst-vinderen selv, der som 20-årig købte ham i Barcelona og tog ham med hjem til Danmark.
Siden har hunden han været en stor del af familien.
- Hver gang jeg besøger mine forældre i Vejle, hvilket er ofte, så kan - eller kunne - man virkelig mærke på Pablo, at han og jeg havde et helt særligt bånd. Han var bare min hund, skriver bage-bloggeren.
Hunden Pablo havde været syg meget længe, og derfor så Annemette Voss og familien ikke anden løsning end at aflive ham, skriver hun.
- Så nu skal vi finde en ny lille, blød bamsehund til familien. Men først når vi allesammen har grædt ud og har fået tørret næsen, lyder det fra Annemette Voss, der opfordrer alle til at huske at nyde deres kæledyr, så længe de har dem.
Læs hele Annemette Voss' blogindlæg her: http://annemettevoss.dk/farvel-til-min-hund-snoeft/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned