Ballade om Douglas' oralsex-udtalelser
Foto: Luca Bruno/AP
AP/Polfoto
Mandag kom det frem, at den 68-årige skuespiller Michael Douglas i et åbenhjertigt interview havde fortalt, at han havde fået halskræft som følge af oralsex.
Men nu hævder skuespillerens talsperson, Allen Burry, at Douglas er blevet fejlciteret.
Det skriver den britiske avis The Guardian, som mandag publicerede artiklen med skuespillerens udtalelser.
Avisen benægter fejlciteringen og skriver, at Allen Burry ikke var til stede under interviewet. Som modreaktion på beskyldningerne har de lagt en lydfil op med Michael Douglas' udtalelser.
Under interviewet, der udkom i den trykte presse mandag, faldt snakken på den 68-årige Hollywood-skuespillers tidligere halskræftsygdom, og han blev spurgt, om han fortrød mange års rygning og druk.
Her afslørede stjernen, at sygdommen ikke stammede fra dårlig livsstil.
- Nej, uden at gå for meget i detaljer, så stammer kræften fra HPV (human papillomavirus), som kommer fra cunnilingus (mundsex, red.), sagde Michael Douglas.
Skuespilleren afslørede i 2010 under et David Letterman-interview, at han var blevet ramt af et alvorligt tilfælde af halskræft.
Den 68-årige Douglas, der er gift med skuespillerinden Catherine Zeta-Jones, har nu været rask i to år.
Hør lydklippet her: http://www.guardian.co.uk/film/audio/2013/jun/03/michael-douglas-cancer-cunnilingus-transcript?INTCMP=SRCH
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker