Band of Horses giver koncert i København
Den amerikanske rockgruppe Band of Horses lægger vejen forbi København til november, når bandet turnerer i kølvandet på udsendelsen af det fjerde studiealbum.
Indie bandet fra Seattle spiller den 11. november i Falconer Salen på Frederiksberg.
Her optrådte Band of Horses også i sommeren 2010.
Til september udgiver bandet et album med titlen Mirage Rock.
Fra dette album er en smagsprøve fra sangen Dumpster World allerede tilgængelig på internettet.
Senere i juli begynder Band of Horses på en turné, som altså også bringer gruppen til Europa.
Kvintetten med sanger Ben Bridwell som frontfigur var senest i Danmark i juni sidste år, da bandet spillede på Northside Festival i Aarhus.
Band of Horses blev grundlagt i 2004, og to år senere udsendte gruppen debutalbummet Everything All The Time.
Året efter kom opfølgeren Cease to Begin, og Band of Horses var senest albumaktuelle i 2010 med Infinite Arms.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker