Baraa i flere problemer: Kæmper med stemmen
Baraa Qadoura var for anden uge i træk i fare for at ryge ud af X Factor. Foto: Polfoto/MOGENS FLINDT
Polfoto/MOGENS FLINDT
For anden uge i træk var unge Baraa i fare for at ryge ud af X Factor fredag aften.
Det var et mareridt, der gentog sig for kun 15-årige Baraa Qadoura, da han for anden uge i træk røg i farezonen i X Factor. Men den unge aarhusianer kæmper også med en hals, der endnu engang slår over i det meget hæse.
- Jeg er født med en stemmeknude i det ene stemmebånd, og en læge sagde inden X Factor startede til mig, at det kom til at være svært for mig at gennemføre forløbet. Fordi man skal øve hele tiden og have lydprøver, så jeg tror bare, at min hals bliver overbelastet, sagde han efter fredagens liveshow.
Og den ømme hals er også en faktor, som påvirker det unge talent, som dommerne ad flere omgange har skamrost.
- Et er, at jeg kæmper så ekstremt meget, noget andet er, at jeg virkelig skal passe på min stemme. Men det tredje er, at det kan koste én. Remee sagde også til mig, at vi virkelig skal arbejde på stemmen, så folk ikke tænker "hvordan tror han, at han kan komme videre hver gang, når han er så hæs", fortæller han og fortsætter:
- Når alt kommer til alt, så er det jo stemmerne, der betyder noget i den her konkurrence. Så det er virkelig hårdt, og jeg vil bare ikke ryge ud på en hæs stemme, siger Baraa, der forsøger at pleje sin hals godt og forsikrer, at han har et godt hold omkring sig, som hjælper ham.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned