X Factor-finalisterne Tine, Jesper og Thomas har sunget sig ind i danskernes hjerter - og de håber alle tre, at de kan få lov at blive der - også efter at konkurrencen er slut. Jesper, der imponerede dommerne fra starten og tog Danmark med storm hele vejen til Parken, håber, at det skinner igennem, når folk fremover husker på ham.
- Jeg håber i hvert fald, at de husker på mig med nogle positive ord - og at de ikke vil huske mig som et røvhul, griner 15-årige Jesper.
Thomas vil allerhelst huskes for musikken - for at have præsteret og leveret hver eneste gang:
- Jeg håber, de vil huske tilbage på mig som én, der leverede, én med inderlighed og som viste en glæde ved at være med. Og så håber jeg også, at de vil huske mig som én, der gav dem nogle oplevelser, siger Thomas og griner.
- Jeg synes egentlig selv, jeg har gjort det ret godt.
Tine håber, at danskerne mest vil huske hende for hendes specielle stemme, og for hendes version af Gasolin-klassikeren "This is my life".
- Jeg håber, at de vil tænke "fantastisk rockstemme". Og så håber jeg, at jeg vil blive husket for "This is my life", for jeg føler, at det var der, jeg virkelig gav slip og gav alt det, jeg overhovedet kunne, siger Tine.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker