Barlow håber på film om Take That
Foto: Joel Ryan/AP
AP/Polfoto
Hypen omkring Take That ville ingen ende tage, da bandet først brød igennem i 90'erne. De fem drenge blev ofre for massehysteri, og selv i dag kan de fylde Parken og store stadioner rundt omkring i hele verden.
Derfor er det da også flere gange blevet foreslået, at historien om dem skulle laves til en musical, men det er ikke nok for bandmedlemmet Gary Barlow. Han håber, at nogen vil sætte sig for at lave en film om dem.
- Vores historie er sådan en, at hvis man skrev den ned og viste den til nogen, så ville de sige "Det er en god historie, men det vil aldrig ske i virkeligheden". Det føles som 20 års ren galskab, men det er en god historie, siger Gary Barlow ifølge femalefirst.co.uk.
Skulle filmen komme på tale, ved Gary Barlow lige nøjagtig, hvem han gerne vil have på rollelisten.
- James Cordon skulle helt sikkert spille mig, han er en fantastisk fyr, og jeg elsker ham. Howard Donald synes selv, han ligner Willem Dafoe, så han ville være god i den rolle.
- Jason Orange ligner lidt Brad Pitt og Mark Owen skulle spilles af de britiske tv-værter Ant og Dec. Det ville sikkert være en som Matt Damon, der skulle spille Robbie Williams, siger Gary Barlow.
Take That gik fra hinanden i 1996, men fandt sammen 10 år senere og har igen oplevet stor succes.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker