Barnestjerne smittet med frygtet tropesygdom
Lindsay Lohans badeferie fik en pludselig afslutning, da den unge stjerne blev smittet med virussygdommen chikungunya. Foto: Polfoto/Chris Pizzello
Polfoto/Chris Pizzello
Den amerikanske sangerinde og skuespiller Lindsay Lohan er blevet smittet med virusen chikungunya under et ophold i Fransk Polynesien.
Hvad der skulle have været en afslappende juleferie på Haitis solbeskinnede strande, blev hurtigt forvandlet til lidt af et mareridt for skuespiller og sangerinde Lindsay Lohan.
Den tidligere barnestjerne, der blev kendt, da hun som 10-årig spillede dobbeltrollen som to identiske tvillingsøstre i familiefilmen "Forældrefælden", har nemlig været så uheldig at blive smittet med virussygdommen chikungunya.
Det skriver Lindsay Lohan selv på det sociale medie Twitter.
Her har hun linket til et foto på billeddelingsmediet Instagram, hvor man ser den unge stjerne iført bikini og redningsvest, mens hun suser af sted over bølgerne på en vandscooter.
- Det var før, jeg fik chikungunya, skriver Lindsay Lohan til billedet efterfulgt af flere grædende smiley'er.
Virusen, der overføres til mennesker via stik fra myg, forårsager udslæt, feber og ledsmerter. Ifølge Sundhed.dk går sygdommen som regel over af sig selv igen.
Virusen kan dog i nogle tilfælde efterlade varige mén hos den smittede, hvorfor rejsende skal tage sig i agt for myggestik. Den bagkloge Lindsay Lohan opfordrer derfor alle til at huske at bruge myggespray.
Se billedet af Lindsay Lohan på vandscooter her: http://instagram.com/p/xIiJTDJc16/
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie